Bajonet-plante
Sansevieria
NEM AT PASSE
Tåler udtørring - Tåler direkte sol og skygge
Bajonetplanten, som i sin sidste storhedsperiode gik under
populærnavnet ”Svigermors skarpe tunge”, vokser naturligt i det
sydlige Afrika og tilhører plantetypen Sukkulent. Planten består af
et bundt lange sværdformede stive blade. Deraf navnet
Bajonetplante. Planten er meget hårdfør og kræver ikke megen pleje
eller grønne fingre.
Placering
Kan placeres både i fuld sol og skygge.

Pasning
Skal kun vandes sparsomt. De tykke blade holder på
vandet i lang tid.Vandes ca. hver 14. dag i sommerhalvåret og en
gang om måneden om vinteren. Tilsæt eventuelt gødning ved vanding i
sommermånederne. Tåler temperaturer ned til ca. 10° C.