Elefantfods-træ
Beaucarnea recurvata
NEM AT PASSE
Tåler udtørring - Tåler direkte sol
Denne særprægede og yderst nøjsomme plante vokser naturligt i
Mexicos ørken, hvor den kan blive flere hundrede år gammel. I
regntiden opsamler den vand i sin karakteristiske stamme
(elefantfoden) og kan herefter klare sig i lange perioder uden
nedbør.
Placering
Foretrækker at stå lyst - gerne 0 - 3 meter fra sydvendte eller 0 -
2 meter fra øst/vestvendte vinduer, afhængig af vinduernes
størrelse. Tolererer svingende temperaturer (5° til 35°C) og er
derfor også velegnet til havestuer og lignende.
Pasning
Pottejorden bør tørre ud mellem vandingerne. Især i vinterhalvåret,
eller hvis planten ikke står lyst, er det vigtigt at holde igen med
vandingen. Hvis planten står meget varmt og i stærk sol, skal den
vandes hyppigere. Tilsæt lidt gødning ved vanding i
sommerhalvåret.