Koglepalme
Cycas
revoluta
En plante fra
fortiden
For 200 millioner år siden, da dinosaurerne var naturens herskere,
fandtes der kun ganske få plantearter på jorden. Blandt alger,
mosser og bregner var Koglepalmen den mest veludviklede blandt
datidens primitive plantearter. Koglepalmen hører til de fredede
plantearter. Du kan dog med sindsro købe en af disse prægtige
planter, da alle planter fra FELDBORG er opdyrkede og berører
derfor ikke den naturlige bestand.
Placering
Vil trives bedst på et lyst og solrigt sted. Kan dog også klare
halvskygge. Tolererer fra 5 - 40° C. Klarer sig ved de temperatur-
og lysforhold, som findes i en almindelig bolig, men kan også tåle
at stå i udestuen eller på et beskyttet sted på terrassen om
sommeren.
Pasning
Planten må gerne tørre ud mellem vandingerne. Hvis den står i stærk
sol, må den ikke tørre for kraftigt ud. Koglepalmen vokser ganske
langsomt og sætter normalt kun ét bladsæt om året. Hvis disse blade
dannes under dårlige lysforhold, vil de blive meget lange. Klip
eventuelt disse blade af og sæt planten i direkte sollys, så vil
det næste bladsæt blive kortere og mere
harmonisk.