Bonsai
Bonsai stilarter
I tidens løb er der blevet udviklet et system til beskrivelse af
de forskellige stilarter indenfor bonsaidyrkning. Det er specielt
japanerne, der har udviklet dette system. De forskellige stilarter
knytter sig bl.a. til de miljøer, som træerne har vokset i eller
skal forestille at vokse i.
De fire hovedstilarter hedder: strengt opret, fri opret, hældende
og kaskade. Indenfor disse fire stilarter findes der et hav af
understilarter, alle sammen med forskellige navne og beskrivelser.
Herunder er en beskrivelse af en del af stilarterne, fordelt under
deres japanske navne.
Andre japanske bonsai-ord
Bankan:
Et træ med snoet eller forvredet stamme.
Bunjingi:
Her har træet ingen grene og blade på to tredjedele af stammen, for
at illustrere alder og modenhed.
Chokan:
Et træ med en lige opret stamme, kendt som formel opret. Den
ideelle chokan bonsai har en perfekt lige stamme med ensartet
tilspidsning og grenstruktur. Rødderne bør være spredt jævnt ud
omkring basis.
Fukinagashi:
Vindblæst. Træet skal give indtryk af at have stået i
et miljø, som det vi kender fra træerne ved den danske vestkyst.
Dette er en af de sværeste stilarter at lave. Virkelig fine
fukinagashi bonsaitræer er derfor sjældne og meget dyre.
Han-kengai:
Også kaldet semikaskade, er en af de mellemstilarter, som er svære
at definere præcist. Den mest accepterede definition er træer, hvis
topskud eller mest dominerende gren hænger ned over pottens kant,
men ikke ned under dennes basis.
Hokidachi:
Den nok mest trælignende af alle bonsaistilarterne.
Den består af en række grene, som alle udspringer fra samme punkt i
spidsen af en opret stamme.
Ikadabuki:
Denne stil skabes ved at lægge et træ på siden og så forme alle
passende grene, så de vender opad. Alle grene, der peger den
forkerte vej, fjernes. Den oprindelige stamme begraves derefter i
jorden, hvor den til sidst producerer rødder i hele sin længde.
Kabudachi:
Gruppe af stammer, der alle udspringer fra den samme
rod. Denne stil skabes ofte ved at skære en stamme ned til jorden
og derefter lade nye stammer vokse op fra såret.
Kengai:
Kaskade. For at kunne betegnes som en ægte kaskade
skal det laveste punkt af træet være under pottens bund.
Korabuki:
Bonsaistil med mange stammer.
Neagari:
Bonsai stil med blottede rødder.
Netsuranari:
Flere træer, som alle er vokset op fra den samme rod.
Sekijoju:
Træet gror med rødderne ud over en klippe.
Soju:
Træer med to stammer.
Sokan:
Træer med dobbelte eller tvillingstammer.
Yose-ue:
Grupperinger af træer, der er plantet, så det ligner
en skov. Træerne står ikke på en linie, men er plantet så man får
indtryk af en skov. De mest udviklede træer placeres i midten med
de mindre træer ud til siderne. Alle typer træer kan bruges.
Andre japanske bonsai-ord
Bonkei: Et landskab i en potte
bestående at træer og andre planter, samt små figurer, huse eller
broer.
Bonsai: Betyder: træ i en skål.
Betegnelsen er nu kommet til at stå for kunsten at skabe miniaturer
træer i små skåle.
Jukei: Det japanske ord for
stil.
Kyohon-yose: Nistammet
bonsaitræ
Mame bonsai: Miniature bonsai.
Træerne er mellem 10 og 15 cm. høje.
Yamadori: Japansk bonsaiudtryk for
indsamlet træ.